Home

LONE BUHL VILLAUME

ØSTER SØGADE 72 – 2100 KØBENHAVN Ø.

+ 45 40617665

mail@lonevillaume.dk

Hvis jeg skal beskrive mine billeder er det fortællingen, humoren og farverne der er centrale.

Jeg maler mennesker og jeg maler hunde – men allermest maler jeg damer i en moden alder og størrelse i selskab med hunde, hvor hunden både er medspiller og iagttager. Motiverne finder jeg overalt på mine ture rundt i byen: På gaden, i parken, på bænken, på cafeen. Hverdagssituationer som jeg ser dem med humoristens på en gang skarpe og milde blik.

Jeg tænker ikke at udlevere mine personer, men at vise dem med varme og et kærligt blik i øjet. Jeg vil gerne vække genkendelse, varme følelser og et smil hos beskueren.

Udover malerierne arbejder jeg med billeder og objekter af materialer, som jeg finder i rodekasser og på gaden: Ting som er faldet af biler og cykler, som jeg kan bruge igen til at fortælle en historie.

Genbrug har altid stået mit hjerte nær. I mange år har jeg været medarrangør af udstillinger over dette tema, og udstillet “Upside Down – Inside Out” i Rundetaarn og “Guldglasgummioggenbrug” som har rejst rundt i regi af Det danske Kulturinstitut.

Jeg har ikke nogen formel uddannelse som maler, men æstetikken og kompositionen kommer nok fra Kunstakademiets Arkitektskole. Humoren, fantasien og maleriet er helt mit eget.

I år 2000 deltog jeg i min første Naivistudstilling hos Kai Lang i Varmegalleriet. Kort efter i Fyns Kunsthus hos Kaj Sørensen, som gjorde en stor indsats for at fremme dansk naivistisk kunst. Mange andre har heldigvis taget over, og der er Naivistudstillinger i hele landet fra Vejers Strand til Islands Brygge.

Senere er det også blevet til internationale naivistudstillinger i Frankrig og Polen. og ikke mindst udstillinger og Artist Camps på museerne for naivistisk kunst i Slovenien og Serbien. Hvor også mødet med kolleger fra alverdens lande er til fornøjelse og inspiration.

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien